Ideen til vore nuværende skytteforeninger opstod i det 19. århundrede og rent faktisk med baggrund i "ånden fra 48". Nationalfølelsen og forsvarsviljen lå den danske befolkning stærkt på sinde efter krigen 1848 - 51, den krig, hvor "Den tapre Landsoldat" blev vinder. Mange danske følte, at det måtte komme til endnu et opgør om Slesvig og Holsten og tyskerne havde en revanche til gode. Derfor skulle danskerne møde velforberedte, og i 1861 blev "Centralcommiteen for oprettelse af skytteforeninger" dannet på initiativ af kaptajn af artilleriet H.P.V. Mønster (billedet), der senere også blev KS første formand.
I en artikel i Fædrelandet i januar 1861 skrev han for første gang om skyttesagen for at vække interesse for frivillige våbenøvelser rundt om i sognene. Denne appel var især rettet til godsejerne for at få dem til at tage sig af sagen, idet han ikke anså det for muligt at få oprettet en forening for hele landet med et sådant formål.
Artiklen medførte,at der allerede en måned efter var nedsat en komité, der opfordrede til oprettelse af skytteforeninger i alle dele af landet med det formål at opøve medlemmerne i riffelskydning.
Danske mænd skulle lære at skyde for at kunne forsvare landet. I selve stiftelsesåret oprettedes 33 skytteforeninger med i alt ca. 2.000 aktive skytter, og allerede i 1862 nåede man 100 skytteforeninger med ca. 7.220 skytter. Tanken om amtsforeninger kom i 1870, hvor skytteforeningerne sluttede sig sammen i 25 amtsforeninger med ca. 20.000 skytter. I 1871 dannedes "Overbestyrelsen for De Danske Skytteforeninger", og man tog legemsøvelser med på programmet, d.v.s. gymnastik, eksercits, våbenøvelser, cricketboldkast, terrænløb med forhindringer, hugning m.v.
Trods det, at gymnastik nu var med på programmet, kunne man ikke undgå at der i visse kredse var utilfredshed med formålsparagraffen der på den tid stadig var præget af forsvarsvilje, så i 1903 stiftede en udbrydergruppe De Danske Ungdomsforeninger.
Ved de første olympiske lege i moderne tid i 1896 var der danske skytter med, og i årene der fulgte forsøgte skytterne at få gjort De Danske Skytteforeninger interesseret i disse lege, men 
DDS ønskede at holde sig til nationale opgaver. Derfor stiftedes i 1913 Dansk Skytte Union, der ønskede at varetage skytternes interesse for international sportsskydning.
I 1919 fik gymnastik alligevel rigtig fat i De Danske Skytteforeninger, og navnet ændredes til "De Danske Skytte- og Gymnastikforeninger", men uroen havde ulmet blandt gymnasterne i flere år og i 1929 udtrådte endnu en gruppe gymnaster der dannede De Danske Gymnastikforeninger.
Rekonstruktionen indenfor skyttesagen førte derfor til, at idrætten trængte sig mere og mere på og på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i 1930 fik organisationen navnet: De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger. Efter nogle trange år under den tyske besættelse, hvor skydningen gik i stå og hvor våbnene var inddraget og skydebanerne blev efterladt i miserabel tilstand, blev skytternes redning dels et lån på 10.000 stk. geværer fra Sverige, dels ved indførsel af Dansk Tipstjeneste, der her tog hensyn til skyttesagens milliontab ved skydebanernes ødelæggelse.
I 1947 var forsvarstanken langt fra slukket i DDSG&I og man indførte en ny disciplin, nemlig feltskydning med gevær, der fik en god modtagelse og som fortsat dyrkes i dag, godt nok under navnet terrænskydning. I 1978 startede man så også op med pistolterrænskydninger efter at man i 1972 havde taget pistolskydning på programmet.
I 1965 sammenlægges De Danske Ungdomsforeninger og De Danske Gymnastikforeninger og bliver til De Danske Gymnastik og ungdomsforeninger.
Kontrasterne mellem gymnaster og skytter havde holdt sig uændret i gennem alle årene og op igennem 1980'erne var diskussioner om fordelingen af tipsmidlerne ind imellem hede. Samtidig var presset fra de øvrige idrætsorganisationer vokset, da der nu fandtes 3 store organisationer der dyrkede gymnastik og visse idrætsgrene. I 1992 tog man så skridtet til sammenlægning af "De Danske Skytte-, Gymnastik-, og Idrætsforeninger" med "De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger".
Ved sammenlægningen af de to store folkelige idrætsforeninger blev Danske Gymnastik og Idrætsforeninger dannet under forkortelsen "DGI". De Danske Skytteforeninger, forkortet "DDS" blev selvstændige ved denne sammenlægning, men dog associeret DGI og talte i 1992 ca. 170.000 skytter fordelt på ca. 1.000 foreninger i 37 amtsforeninger. I dag består De Danske Skytteforeninger af 28 amtsforeninger med tilsammen ca. 870 foreninger. Dansk Skytte Union består af ca. 49.000 medlemmer fordelt i lokale forbund med tilsammen ca. 471 foreninger.
