Juleafslutning i DGI-Byen
Mandag den 16. december 2024 holder vi juleafslutning i DGI-Byen, for foreningens børn, forældre og barnlige sjæle.
Vi skyder fra kl. 17:00 - 19:00, og herefter er der hygge med juleknas og gaver.
Hver skytte skal medbringe en indpakket gave til ca. 25,- kr., og gaven skal kunne bruge af både børn og voksne.
Det er IKKE nødvendigt at tilmelde sig, men det er nødvendigt at mednringe det gode julehumør, en gave og gerne en nissehue.
Det er nu muligt at lave en lille opgave, optjene point og bruge dem i KS-butikken. Du kan se, hvilke opgaver, der er oprettet, hvor mange point de giver og melde dig på en opgave under 'Medlemssiderne > Hjælp foreningen'.
Når opgaven er udført henvender du dig til formand eller kasserer og får dine point sat ind på din konto.
Har du point når du handler i KS-butikken er der i bunden af indkøbskurven et gråt felt, hvor der står hvor mange point du har og der er en mulighed for at krydse af at du vil bruge dine point som betaling.
Antallet af point trækkes fra og du betaller det tilbageværende beløb vha dit betalingskort.
Har du flere point end du handler for så bruger systemet kun det antal point det skal bruge til transaktionen.
Point kan ikke veksles til kontanter og point refunderes ikke.
Der er masser af spam-mail og svindelforsøg i omløb, man skal passe på og holde hovedet koldt for ikke at blive taget ved næsen. Du har nok bemærket at når du får mail fra os så kommer den ikke fra SKYD.dk, men fra en mailadresse, der hedder 'mailservice@zakobo-service.com' - og den er altså god nok. Den medfølgende svar-til adresse vil dog ALTID være en SKYD.dk mailadresse.
Vi sender masser af information ud via den mail-adresse så hvis du har blokeret afsenderen i dit spamfilter så får du ikke denne information. Som jo i nogle tilfælde kan have betydning for dit medlemsskab af KS. For eksempel, hvis du ikke har betalt dit kontingent.
Så derfor: Kig i dit spamfilter efter mails fra 'mailservice@zakobo-mailservice.com'. ZAKOBO er det firma der leverer vores medlemssystem. Vi har spurgt om det kan være anderledes og det kan det desværre ikke.
Hvorfor hedder det spam-mail?
Det skyldes de britiske komikere i Monty Python (du kender sikkert John Cleese fra 'Halløj på Badehotellet'/Falwty Towers og Michael Palin der rejser rundt i verden), som i 1970 lod en sketch foregå på en café, hvor Spam indgik i samtlige retter (den er ustyrlig morsom). I 1980'erne hentede internetbrugere ordet herfra som betegnelse for e-mails, der er over det hele. I dag vurderes det, at spam udgør over 80% af alle e-mails, der sendes. Men mail fra os er altså ikke en del af de 80% (håber vi).
Reservation af baner foretages her på hjemmesiden via menupunktet 'Banereservation' - og du skal være logget ind med din bruger (din email og kodeord). Betaling af banelejen gør man enten i KS-butikken eller når man dukker op.
HUSK at hvis der ikke er reserveret baner så kommer der ikke nogen og sælger ammunition, udleverer nøgler osv.
Vi foretrækker at du bruger KS-butikken.
For pistolskytter er #11 altid Banekommandør/Skydeleder.
Der er mere information i forbindelse med reservationen.
HUSK Intet medlemsskab, ingen reservation, ingen skydning. Og du er ikke et gyldigt medlem i medlemssystemet, hvis du ikke har betalt kontingent for 2021.
Det er noget systemteknisk og der er primært to årsager
Det er et standardsystem vi har købt og det er den måde systemet fungerer på.
I KS-WebButik kan du bestille din ammunition og din baneleje i forvejen og få det udleveret når du møder op til skydning. Skulle du fortryde din bestilling, kan du hente den senere – vi trækker ikke pengene før du har været forbi for at hente din bestilling. Vi vil meget gerne have at du skriver i kommentarfeltet, hvilken skydedag din bestilling vedrører. Hvis du fortryder skriver du bare til os ved at besvare den ordrebekræftigelse du har fået tilsendt.
Vi foretrækker handel via KS-WebButik fordi vi så kan ekspedere dig langt hurtigere end ved en kasseekspedition. Hvis der er kø, vil vi forbeholde os ret til, at de som har bestilt i forvejen i KS-WebButik, bliver ekspederet først.
Du kan stadig købe ammunition på den 'gammeldags' facon når du kommer til skydning. Bare kom i god tid - og husk at reservere banetid.
Vi vil gerne minimere brugen af kontanter, dels på grund af den almindelig hygiejne, dels fordi kontanter er dyre og temmelig besværlige og tidskrævende at håndtere for en lille forening som vores.
Der er jo desværre færre og færre bankfilialer, der tager imod kontanter, og Finanstilsynets hvidvaskregler gør, at når man indbetaler et lidt større kontantbeløb, så bliver man nærmest udsat for et 3. gradsforhør, der vil få en russisk gangsterboss til at kalde på sin mor.
KS-butikken i vores nye medlemssystem tager mod betalingskort og mobilepay. Vi opfordrer dig til at bruge KS-butikken - det er en enorm lettelse i vores administrative dagligdag.
Men hvis du helst vil bruge kontanter så klarer vi selvfølgelig det når du møder op i SKAKhuset eller DGIbyen. Vi ser gerne at du har lige penge. Byttepenge er nemlig også problematisk at få fat i.